Din egen værste fjende

Kender du den følelse, der fortærer en indefra, som langsomt strammer sit greb om dine organer og sender en kvalme op igennem mavesækken? Hvor tankerne hvirvler løsforvirret rundt om sig selv og skaber en usikkerhed og tvivl, der mærkes som en begyndende hovedpine? Blot fordi du frygter for andres reaktion på noget du har sagt eller gjort. Nogle mennesker slås med denne følelse hver eneste dag.

Vi er vor egen værste fjende

Vi har alle opbygget et tankesæt, som følger os i tykt og tyndt. Det fylder en stor del i vores personlighed og kan føles helt håbløst at ændre på. Men det er i vores tankesæt, vi skal grave dybt for at finde en løsning ud af ovenstående følelse. Vi skal lærer at sætte os selv først og i bund og grund lærer at være “ligeglade” med andres meninger og holdning til os. Vi er vor eget herre – vor egen værste fjende. Det vil være en kamp, der skal kæmpes, men se lyset for enden af tunnelen, hvor dit eget spejlbillede smiler tilbage og siger; det er fandme flot!

Blot et menneske

Vi er kun mennesker og alle begår fejl, men som voksne mennesker bør man kunne snakke om tingene! Så hvis nogen træder dig over tæerne, så sig det! – På en pæn måde.

Fortæl om de følelser det har udløst og hvis andre ikke kan vokse med opgaven, så kan skylden aldrig være din!

De i din nærhed bør støtte og være der for dig, ligesom du vil være der for dem. De som kører dig ned, bør du måske revurdere om de hører til i dit liv.

Utallige af valg og muligheder

Dagens Danmark er bygget op omkring valg og muligheder, hvilket øger enhvers forventninger til livet.

Hvad vil man uddanne sig til?

Hvad prioriterer man i fritiden?

Vil man have børn?

Hvad vil man have ud af livet?

Hvad giver livet mening for netop dig?

Alle disse valg og muligheder skaber en kløft, som er uundgåeligt, fordi man altid kan se tilbage og skabe en tvivl om man nu også valgte rigtigt.

Men valget er dit!

Nogen lever i nuet, andre hænger fast i fortiden, mens andre lever for fremtiden. Der findes ingen facitliste på, hvordan man skal leve livet. Men følg flowet.

Følg det der opfanger din opmærksomhed lige nu. Hold fast i glæden, og følg den!

Verden ligger for dine fødder i alle disse valg. Mærk den faste jord under dine fødder, mens du betræder den – lige derhen, hvor du vil!

Alt er muligt, blot dit hjerte er med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *